logo operahuset Hou
Samrådets portal med oplysninger om Hou
Marts 2019
Forsiden Hou Skole Hou Centerråd Housiden
Hou Havn Hou Bådelaug Hou Jollelaug Hou Kajakklub
Brugsen i Hou Menighedsrådet Idrætsforeningen Vandværket
Galleri Hou Den lille Kreative Hous Vilde Vikinger Borgerforeningen
HBA's Venner Filmen om Hou
Hou Batteri Bytur i Hou
Hou på Facebook Køreplan linie 176 Hvor er Hou? Vejret i Hou




Hou Batteri
af Kaj Haulrich

For godt 200 år siden var der krig i Europa. Det meste af kontinentet var besat af Napoleons hære, og England kæmpede desperat for at standse Napoleons forsyninger ved at blokere fjendens skibsfart og havne - den såkaldte 'Fastlandsspærring'. Men Kongeriget Danmark-Norge havde holdt sig uden for konflikten og kunne tjene store summer ved at fortsætte den oversøiske handel, beskyttet af sin store flåde. Sammen med Sverige, Preussen og Rusland havde man dannet 'Det Væbnede Neutralitetsforbund' som modtræk til 'Fastlandssprærringen'.

I begyndelsen af 1801 blev det for meget for England, og man forlangte at Danmark-Norge skulle udtræde af dette forbund. England sendte derfor en stor flådestyrke under admiralerne Parker og Nelson mod København, hvor den om morgenen den 2. april kom i kamp med den dansk-norske flåde, der som afriggede linieskibe - 'blokskibe' - var opankret i en ring omkring byen. 'Slaget på Rheden' endte uafgjort, men med store tab på begge sider. Der blev indgået våbenhvile, men 'Det Væbnede Neutralitetsforbund' var i mellemtiden blevet opløst, dels fordi den russiske czar var død, dels fordi Sverige ikke ville kæmpe for at støtte Danmark-Norge.

Men Danmark havde jo stadig en af verdens største flåder, hvilket bekymrede England. Så i 1807 landsatte briterne en større hærstyrke i Nordsjælland og bombarderede København med de nyopfundne raketter - faktisk historiens første, massive terrorbombardement af en civilbefolkning. København brændte delvist ned, og regeringen måtte udlevere hele Flåden til englænderne - 'Flådens Ran'.

Danmark-Norge var nu i erklæret krig mod England. Skibstrafikken var uden flådens beskyttelse, og navnlig den for Norge så livsvigtige søtransport af fødevarer var truet af de engelske orlogsfartøjer, som opretholdt en blokade overalt i danske farvande. Man besluttede derfor at oprette en styrke af kanonbåde, som kunne angribe de engelske krigsskibe. Disse både var bestykket med en svær kanon i stævnen og blev roet frem af besætningen. De kunne så - navnlig i stille vejr - bestryge de store, fjendlige fartøjer på langs, hvor en sådan 'raserende ild' kan udrette forfærdelige skader på kanondækkene.

Som et yderligere forsvar - og som beskyttelse for kanonbådene - oprettedes langs kysterne et stort antal mindre befæstninger og kanonbatterier. Således også i Hou, hvor batteriet bestod af to 6-pundige kanoner i voldlavetter. Dette batteri var blevet opført af frivillige fra Hou og omegn, og havde dermed ikke kostet staten en skilling. Batteriet kom i kamp flere gange, idet det indgik i den livsvigtige forsvarslinie langs Kattegatkysten, hvor skibstrafikken til Norge løb så tæt ind under kysten som muligt.

Batteriet blev sløjfet ved fredsslutningen i 1814 - hvor Norge måtte afståes til Sverige - og forfaldt i årene derefter. Men i 2007 besluttede Hou Borgerforening at genskabe anlægget, dog på et lidt andet sted, idet kystlinien gennem årene er rykket ud i havet p.g.a. havnebyggeriet. Midlerne blev fremskaffet, så man dels kunne retablere voldanlægget, dels få konstrueret nøjagtige replika af de originale kanoner hos en våbenfabrik i Tjekkiet. Af sikkerhedsmæssige grunde blev de støbt rundt om en kerne af moderne 90mm kampvognskanoner, så de endda kunne godkendes til at skyde med skarpt. Batteriet blev indviet i 2008 under stor festivitas og kanonerne døbt "Snildhed" og "Mod" af daværende rådmand Thomas Kastrup-Larsen, nuværende borgmester i Aalborg.


Siden 2008 har Batteriet saluteret med kanonerne ved festlige lejligheder i byen - f.eks. Sct. Hans Aften - og været et stort tilløbsstykke for hele egnen og turisterne i området. Desværre har politidirektøren i Holstebro - hvorunder Hou nu hører - sat en stopper for traditionen og forbudt yderligere skydning fra batteriet. Hvorfor man pludseligt har ændret indstilling, når såvel kanoner som kanonerer er fuldt lovlige med våbentilladelser, trykprøvning og sortkrudttilladelser, vides ikke. Den nye våbenlov med tilhørende bureaukrati og politisk korrekthed kan være medvirkende, mens onde tunger vil mene, at devisen "Er det festligt, folkeligt og fornøjeligt, skal det forbydes!" gør sig gældende...

Batteriet og det omliggende område med borde, bænke og fugletårn - "Bakkerne" - fungerer i dag som et rekreativt område. Men hvad Nelson og den mægtige, britiske flåde ikke formåede - at forstumme Hou Batteri - er nu lykkedes for politidirektøren i Holstebro. Hou Batteri er nu tyst....

Herunder en video fra batteriets indvielse i 2008:



For yderligere oplysninger kan man konsultere Wikipedia om Hou Batteri
Se også filmen fra indvielsen i 2008 på Borgerforeningens hjemmeside